- styrke vokser indefra​

Klik for stort billede

Deltagerne synes

Til alle Jer, der ikke har prøvet yoga – PRØV dét – og gerne hos Vibeke Vesta, da hun er super til at se,  hvad man har brug for.  Jeg oplever der nærmest som ene-timer selvom jeg deltager på et hold. – Birthe – Laborant

Jeg styrketræner mange gange om ugen – via yoga’en får jeg strakt grundigt ud – så resultatet af min træning bliver mere effektfuld. – Kenneth – Salgschef

Som scleroseramt har jeg prøvet en del forskellige træningsformer – og jeg må bare sige, at intet af det har været så effektfuldt som yoga. Jeg har så prøvet forskellige yoga-instruktører og vil så her sige, at Vibeke afgjort er den, der har bedst indsigt i både det mentale og det fysiske – samt ikke mindst sammenhængen derimellem. Efter en af hendes lektioner føler jeg nærmest at jeg kan flyve – hvilket ingenlunde er tilfældet!! Louise – Telemarketingassistent 

De sidste par år har jeg været ivrig Triathlon deltager – og nu også IronMan. Yoga’en giver mig både den fysiske styrke såvel som den mentale balance, der skal til for at jeg performer optimalt, når stævnerne finder sted. Vibeke er dygtig til at vejlede og undervise på individuelt niveau. – Peter – Advokat 

De dage, hvor jeg starter dagen med morgen yoga – de glider bare hurtigere og nemmere – det synes mine kolleger også! – Winnie – Markedschef 

Som Falckredder har jeg brug for at min krop er i god form, når jeg ofte har vanskelige arbejdsstillinger. Yoga’en styrker min krop og hjælper mig til at bevare roen i pressede situationer, og i løbet af en arbejdsdag hører jeg ofte Vibeke’s stemme korrigere min holdning så kroppen ikke bliver overbelastet. – Christian – Falckredder

Efter min cancer operation fik jeg anbefalet at følge Vibeke’s yoga hold – og det er bare det bedste, jeg gør for mig selv. Gang for gang mærker jeg bedring både fysisk og mentalt. Hun har en helt speciel stemmeføring og måde at undervise på. En måde, der gør at alle uden undtagelse føler sig velkomne. Mange tak – Pernille – Kontorassistent 

Mine forventninger til yoga, før jeg begyndte var, at jeg håbede via yoga at kunne genvinde lidt af min ungdoms smidighed – og det er sket, kan jeg godt sige – selvom der selvfølgelig er plads til forbedringer. 

Yoga lektionerne er de bedste i hele ugen – og det skyldes ikke mindst Vibeke’s måde at undervise på. Særdeles imødekommende og også sjov – på den gode måde – med masser af alternativer til os hver især, når øvelserne bliver for vanskelige. Det hele foregår i en hyggelig og behagelig atmosfære. 

Især nyder jeg morgenerne – eksempelvis når jeg har hjemme arbejdsdag ved skrivebordet – så har jeg en dejlig følelse i kroppen hele dagen. Ingen myoser i nakken, selvom jeg har stået ved pc’en hele dagen. Det skyldes afgjort, den gode yoga-begyndelse på dagen. – Elisabeth – Revisor 

Som pensionist gør jeg en del ud af at holde mig i form, men indimellem kan det godt være svært at få kroppen til at gøre det, hovedet har tænkt sig. Det har jeg nu fundet løsningen på ved at deltage på Vibeke’s yogahold. Her kommer vi igennem hele kroppen på en måde, der gør at vi næsten ikke tænker over det – men efterfølgende kan mærke en langt bedre smidighed og en herlig træthed. – Jesper – Pensionist 

Vibeke – dit yogahold er alle tiders. Jeg har aldrig lavet yoga før og er positivt overrasket. Det er til tider hårdt, men føles godt ! Jeg er blevet mere bevidst om kropsholdning i hverdagen, tænker mere over hvor mine skuldre befinder sig. Dine timer er rigtig gode, fordi du taler os igennem alle øvelserne. Der er meget at holde styr på undervejs, så din vejledning er nødvendig. Den bedste anbefaling er vel, at jeg afgjort ikke er morgenmenneske, men at dine yoga-morgener, som jo foregår før hønsene står op, – nu er blevet de bedste morgener i ugen. – Bettina – Lægesekretær